Stress er ikke kun overbelastning – det kan også være meningsløshed

Mere end bare for mange opgaver

Når vi taler om stress, forestiller mange sig en person med for mange deadlines, mails, møder og forventninger. Og ja, det er en vigtig del af billedet. Men stress opstår ikke kun, når vi har for meget at lave – den opstår også, når vi har for lidt, der føles meningsfuldt.

Mennesker har brug for at føle sig forbundet til noget større: til værdier, formål og en følelse af, at vores liv betyder noget. Når det, vi bruger vores tid og energi på, ikke giver resonans – ikke føles rigtigt – kan det udløse en form for indre uro, træthed og frustration, der ligner klassisk stress, men som stammer fra et andet sted.

Denne form for stress kan være diffus. Du ved måske ikke helt, hvad der er galt – bare at du er træt, modløs, irritabel. Og hvis du forsøger at løse det ved at skære ned på opgaver eller tage en ferie, hjælper det kun kortvarigt. For problemet er ikke mængden, men meningen.

Vi kan kalde det eksistentiel stress. Den opstår, når vi føler os fanget i noget, der ikke længere stemmer overens med vores inderste værdier. Måske har du udviklet dig, men dit job har ikke. Måske har du skabt et liv, der ser godt ud udefra, men som føles tomt indefra.

Det er ikke let at erkende. Men det er vigtigt. For denne type stress er ikke kun en byrde – den er også et kald. Et kald til at stoppe op, lytte og spørge: Hvad har egentlig betydning for mig? Hvad vil jeg bruge mit liv til?

At genopdage mening er en proces. Det starter med ærlig refleksion og ofte også sårbarhed. Det kræver, at vi tør stille de store spørgsmål – og blive i dem længe nok til, at svarene kan begynde at spire.

Mening er ikke noget, vi finder færdigt. Det er noget, vi skaber – i relation til det, vi elsker, tror på og bidrager til. Når vi nærmer os det, falder kroppen ofte til ro. For så giver det hele lidt mere mening.